Hvordan er det nu med de grænser?

En halv dag - 4 timers kursus - i at lære at mærke og arbejde med dine grænser via fordybelse i kroppen. Måske har du ofte tænkt, at du skulle have sagt fra i bestemte situationer - men overhørte dit "NEJ" og hvad din krop fortalte dig? Er du overbevist om, at folk der vredladent eller skarpt siger fra - er gode til at sætte grænser? Hvad vil det sige at mærke sine grænser i kroppen, og kan vi ikke bare nøjes med at tænke dem? Er det vigtigt at mærke sine tilsagn - sit "JA" - også. Hvorfor?

Alt det og mere til, vil de 4 timer komme til at handle om.

Datoer: Du kan vælge ml. d.17.6.2012 og d.1.7.2012 - begge dage kl. 10-14.30 - husk madpakke, jeg sørger for the og kaffe.

Pris: 500,-kr

Deltagerantal: Max.10 stk.

Adresse: Centret ved Søerne, Nørrebrogade 7, 2.sal.tv., 2200, Kbh.N - der står "centret ved søerne" på porttelefonen.

Er du interesseret i ovenstående kursus - så send mig en mail: helle.kofoed@tdcadsl.dk samt indbetal hele kursusbeløbet i Nordea Bank reg.nr. 2135 kontonr. 278768 1614 - med tydeligt navn på indbetaling.

Skulle du fortryde - tilbagebetales hele beløbet indtil 14 dage før start - ved senere aflysning tilbagebetales intet.


Tidligere tilbudt kurser.

 

Giv dit parforhold et boost.
Kursus for par, der gerne vil vokse - sammen.
3 lørdage i efteråret.

 

Med Helle og Peter Kofoed.
For mange er parforholdet både stedet for den dybeste samhørighed, og de største frustrationer.
I et parforhold mødes 2 mennesker og binder deres liv sammen, på en forpligtende måde.
Ud af en tiltrækning og forelskelse skal vi skabe et forhold og en mere moden kærlighed,
hvor vi skal forsøge at respektere hinanden, respektere os selv og være elskere.
Udover det er parforholdet er også for de fleste et arbejdsfællesskab, der skal hænge sammen.
Det er mange ting på en gang at kunne holde sig åben overfor.

Samtidig møder vi alle forholdet ud fra de forudsætninger og den personlighed vi har med os. De tidligere erfaringer vi har med intimitet, nærhed og seksualitet spiller en stor rolle for, hvordan vi kan være i et forhold. De forsvar og overlevelsesstrukturer vi hver især har betjent os af i livet tager vi nemt med ind i forholdet. Måske bliver du nemt vred og skubber væk, måske er du for tilpasset og glemmer dig selv, måske har du overlevet ved at distancere dig fra følelser, måske har du svært ved at mærke og sætte dine grænser. Vores måder at være i livet på er mange. Disse overlevelsesstrukturer kan nemt forhindre åbenheden og ærligheden i et forhold. De kan mindske vores evne til at komme igennem uoverensstemmelser og konflikter. De kan stå i vejen for at du/I kan skabe et tilfredsstillende og energigivende parforhold.

Selvom der også er store ligheder mellem kønnene, så er der også ofte stor forskel på mænd og kvinder. Ikke mindst når det gælder hvordan vi skal være sammen, hvad der er det gode forhold. Det kan vi alle se i vores dagligdag, men nu understøtter forskningen de store forskelle på kønnene. Vi vil på kurset give en forståelse af disse forskelle og hvordan vi kan mødes og respektere hinanden ud fra de måder vi er forskellige på.

Så for os er parforholdet noget meget vigtigt, men ikke noget der bare kommer let.

Der har været masser af udfordringer i vores eget forhold, som vi har lært meget af.
Vi har været par i over 15 år.
Vi har begge været terapeuter i over 20 år.
Vi har børn og en dagligdag sammen.
Nu synes vi at vi professionelt og personligt har en masse at give til andre par, der gerne vil udvikle sig sammen. Derfor tilbyder vi dette kursus.

Vi vil arbejde med:

  • Det mandlige og det kvindelige, i både manden og kvinden.
  • Hvordan I går i samspil med hinanden.
  • Kommunikation mellem kønnene, og hvordan I kan blive bedre til  at løse jeres konflikter.
  • Håndtering af de svære følelser i samspillet.
  • Hvad der skaber frustrationer i et forhold.
  • At passe på sig selv.
  • At passe på hinanden.
  • Hvad der er dit og mit ansvar.
  • At skabe rum til intimitet.
  • Samarbejde og fordeling af opgaver.
  • Integritet contra samhørighed.
  • Frihed contra nærhed.
  • Uafhængighed contra afhængighed.
  • Hvordan føler du dig elsket, hvordan gør din partner?

 

Kurset vil veksle mellem undervisning, konkrete øvelser for den enkelte og for parrene og dialog i gruppen.

Om Helle og Peter Kofoed: Vi er begge uddannet Bodynamic analytikere og uddannet i relationsarbejde på SIG. Derudover har vi begge en masse terapi træning og kurser indenfor terapi og udvikling. Vi har begge været selvstændige psykoterapeuter i over 20 år.
Helle har en stor erfaring i at arbejde med parterapi, Peter i at arbejde med mandegrupper, med samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering på arbejdspladser.
Du kan se mere om os på hjemmesiderne www.helle-kofoed.dk og www.peterkofoed.dk.

Sted: Centret ved Søerne Nørrebrogade 7, 2tv. 2200 Kbh. N.
Datoer: D. 9.10, 13.11, 11.12.2010
Tidsramme: fra 9.30-15.30.
Pris. 3475,-kr pr. deltager, dvs. 6950,-kr pr. par.
Tilmelding på(1) mail, eller telefon 39 90 01 51, inden den 15.9.2010 og (2)ved at indbetale depositum 4000,-kr pr. par på reg.nr. 2135 (Nordea) Konto nr. 75 52 67 11 92. Tilmelding er først gældende efter indbetaling af depositum.